Flere oplevelser på

Oplev Brøndby App til mobilen
Oplevbrondby.dk - Find oplevelser på Oplev Brøndby!

Arrangement

    Event

    Helle Borg Hansen udstiller

     
    Mandag 4. til lørdag. 30. marts 2019 MAN-TOR KL. 8-21. FRE KL. 8-19, LØR KL. 10-17. SØN LUKKET
     
    Kulturhuset Kilden Nygårds Plads 31, Brøndby
     
    Fri entré

    Fernisering fredag den 8. marts kl. 17.30. En guitartrio vil underholde, kunstneren vil være til stede og der vil være et glas vin og lidt snacks. Alle er velkomne!

    Billedkunstner, skulptør, musiker og danser

    Kunsten har for mig mange udtryk, og den får en ekstra dimension, når jeg lader de forskellige kunstarter arbejde sammen.
    Når jeg er billedkunstner, maler jeg i en stil, som er en blanding mellem abstrakt og figurativt.
    Den figurative del er som regel enten vilde dyr, heste eller flamencodansere.
    Når jeg maler dyr, er det en slags hyldest til naturen, hvor de frie dyr etablerer øjenkontakt med beskueren.
    Når motiverne mest er mennesker eller dyr, er det fordi bevægelse, energi og udtryk, er det, der inspirerer mig. Når jeg skitserer danseren, begynder hun at bevæge sig og leve allerede i de første streger, og dyrene kigger på mig fra det øjeblik, jeg har markeret øjnene. At udvikle og fastholde det liv på lærredet, er det allerbedste ved at male.
    Flamencodanserne er et samspil med mit virke som udøvende flamencodanser. Det udtryk og den energi, jeg skaber som danser i en koreografi, fastholder jeg på lærredet, og når jeg laver en danseforestilling ved en af mine udstillinger, sker der en stærk sammenblanding af kunstarterne.
    Som billedkunstner er materialerne meget vigtige, og jeg arbejder med rene farvepigmenter og linolie, så farveintensiteten bliver optimal, og holder sig lige frisk efter mange år.
    Med skulptør-hatten på modellerer jeg i voks og får det støbt i bronze på et dansk støberi. Også i dette materiale er det de samme motiver som i malerierne.
    Musikeren i mig er fløjtenist. Det er også en kunstart, jeg undertiden bruger i forbindelse med mine egne udstillinger.
    I 2008 startede jeg mit firma HBH-Art, hvor jeg sælger egne værker. Det foregår primært via min hjemmeside og udstillinger.
    Bestillingsarbejder er også en del af mine tilbud.

    CV: https://hbh-art.dk/kunstner-helle-borg-hansen/
    Se alle malerier på min hjemmeside: https://hbh-art.dk/malerier/

    Arrangeret af Brøndby Kunstforening.

    Del
    Vis kort