Arrangement

    Event

    100 år med Utzon

     
    Torsdag 10. oktober 2019 kl. 17-19
     
    Kulturhuset Kilden Nygårds Plads 31, Brøndby
     
    Fri entré

    Fotograf & foredragsholder Flemming Bo Andersen fortæller, hvad der formede og inspirerede Jørn Utzon. Sandwich og drikkevarer kan købes. Alle er velkomne!

    Fra bagerste række i klassen endte Jørn Utzon med at blive den nok største danske arkitekt nogensinde. Men hans storslåede karriere lå ikke i tegningerne fra starten af.

    "Jeg var den næstdummeste i klassen hjemme i Aalborg, kun overgået af en ren galning," udtalte Utzon om sin barndom i det nordlige Danmark.

    70 år senere modtager Jørn Utzon verdens mest prestigefyldte arkitekturpris, The Pritzker Architecture Prize, med begrundelsen, at Utzon med operahuset i Sydney har skabt "et mesterværk, kendt i hele verden", og at "han hele sit liv har arbejdet eksemplarisk, brillant, målrettet og aldrig med en falsk eller skinger tone".

    Hør anekdoter fra venner, familie og samarbejdspartnere og se originale billeder af værker såsom Parlamentet i Kuwait, Operahuset i Sydney, Bagsværd Kirke, Utzons egne huse på Mallorca og i Hellebæk samt en lang række både ukendte og ikke-realiserede værker.

    Blandet op med en dyb forståelse af principperne i Utzons arbejde vil det være udbytterigt for både kendere og nysgerrige

    Arrangeret af Brøndby Kunstforening.

    Del
    Vis kort